Skip to main content

VARME & ALTERNATIV ENERGI


Går du og fryser, og virker det ikke at skrue op for varmen?

Så tyder det på, at din varmeinstallation ikke virker optimalt. Hos H.P. Christensen & Sønner tilbyder vi udførsel af alle former for opvarmning med radiatorer, luftbåret varme, strålevarme, gulvvarme m.v. samt alle former for opvarmning både i olie, gas og fjernvarmeinstallationer. Vi anvender kun afprøvede og godkendte produkter, som lever op til tidens gældende miljø- og sikkerhedskrav. Endvidere udføres opvarmning med alternativ energi.

Hvilken løsning skal jeg bruge?

Opvarmning af hjemmet kan gøres på mange forskellige måder, og alle kunder har forskellige behov hvad angår design, funktion, miljø m.v. For at lave den mest optimale løsning til dig og din bolig eller arbejdsplads, anbefaler vi, at du kontakter os på telefon 58 52 13 41 eller på info@hpc-vvs.dk . Herefter kan vi give dig et uforpligtende tilbud på installation af varme og alternativ energi.


Ønsker du at anvende alternativ energi?

Helt i tråd med tiden og de stigende energipriser tilbyder vi også alternative løsninger til boligopvarmning samt varmt vand. Om du ønsker jordvarme, solvarme eller pillefyr til korn, træpiller, flis eller halm, udfører vi dette. Vi rådfører os altid med de markedsledende producenter, så vi giver dig den rigtige rådgivning og vejledning første gang. Dette sikrer, at du ikke får en dyr installation, som egentlig ikke lever op til dine forventninger.​

Jordvarme

Med et jordvarmeanlæg kan du dække hele din boligs behov for opvarmning med vedvarende energi og blive uafhængig af de stigende gas- og oliepriser. Jordvarmeenergien kan, ved hjælp af et slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og hermed anvendes til opvarmning af badevand og bolig. Vi har stor ekspertise på området og omfattede ressourcer, der gør os i stand til at levere varen til den rette pris.

Solvarme

Solen er vores største energikilde – hvilket er en god grund til at udnytte den. En solfanger er så effektiv, at den under optimale forhold kan opvarme 260 liter vand fra 10 til 60° på mindre end 4 timer. Dette vand kan anvendes til brugsvand og som supplement til rumopvarmning i kombination med andre energikilder såsom gas, varmepumper eller oliefyr.

Varmepumper

Udnyt luftens energi hele året rundt med en varmepumpeinstallation. Denne alternative løsning er et godt alternativ til oliefyret, da varmepumpen anvender luftens naturlige varme til at producere varmeenergi i dit hjem eller på kontoret.

​Med en “luft til vand”-varmepumpe kan du opvarme både badevand og bolig ved hjælp af luftens energi. Varmepumpens evne til at overføre energi fra et lavt temperaturniveau til et højt gør, at den selv ved lave temperaturer ned til -15° kan udnytte energien i luften udenfor.

100-ÅRS JUBILÆUM​


Torsdag den 13. oktober 2011 fejrede H.P. Christensen & Sønner A/S 100-års jubilæum. For at fejre firmaets jubilæum har vi udgivet bogen “… en kobbersmed kom til byen.​ Fortællingen om familiefirmaet H.P. Christensen & Sønner A/S. Slagelse”.

Jubilæumsbogen er endvidere tilgængelig som pdf: Klik her for at downloade bogen (7,8 MB).